Status: Vedtaget
Baggrund
Kommuneplantillægget er udarbejdet fordi Kommunalbestyrelsen ønsker at anvende ejendommen Virumgårdsvej 18 til offentligt formål i forbindelse med kommunens planlægning for nye daginstitutioner. Derudover skal tillægget give mulighed for at reducere det udlagte beplantningsbælte på ejendommen. I forbindelse med etablering af ny daginstitution på Virumvej 33 - 35 - i overensstemmelse med kommuneplanrammen - vil det ligeledes være nødvendigt at skulle reducere det udlagte beplantningsbæltes bredde. Kommuneplantillægget laves sideløbende med tillæg 1 til Lokalplan 253 for et erhvervsområde på Virumgårdsvej.
Indhold
Rammen ændres, så det udlagte beplantningsbælte på matr. nr. 20bp og på matr. nr. 9os reduceres til én m. Øvrige rammebestemmelser samt geografisk afgrænsning fastholdes uændret.
Bilag IV arter
Lyngby-Taarbæk Kommune har ved søgning i naturdatabasen samt funddatabasen ikke registreringer af bilag IV-arter i områderne. Kommunen har derudover ikke kendskab til, at der findes bilag IV-arter på Virumvej 33 - 35 eller Virumgårdsvej 18. På den baggrund vurderer Lyngby-Taarbæk, at kommuneplantillægget ikke vil påvirke bilag IV-arter.
Miljøvurdering
Der er foretaget en screening af kommuneplantillægget og i forbindelse med denne også lavet støjberegninger ift. banestøj og vejstøj på Virumgårdsvej 18. På den baggrund har kommunalbestyrelsen vurderet, at planen ikke vil have væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljørapport.
Om kommuneplantillæg
Yderligere information om kommuneplantillæg kan ses her.