Nedenstående bliver opdateret, når proces med udarbejdelse af vision og strategi for Kgs. Lyngby er afsluttet.
Kgs. Lyngby er i kraft af sin beliggenhed og levende bymiljø et stærkt alternativ til København city for såvel handlende og besøgende som for fremtidige borgere og virksomheder.
Byen skal fortættes med flere boliger, butikker, arbejdspladser og kulturaktiviteter, som bringer flere mennesker til byen og derved fortsat grobund for et levede bymiljø også efter kl. 18.
Der skal bygges flere nye attraktive boliger til kommunens borgere og fremtidige borgere, som ønsker et alternativ til deres nuværende bolig, og til de mange studerende, forskere og gæsteprofessorer fra ind- og udland. Ved at blande boligformer og kombinere med andre funktioner understøtter vi en levende og mangfoldig by.
Der skal arbejdes på at tiltrække nye butikskoncepter, som kan supplere det nuværende tilbud, og sikre størst mulig variation af små og store butikker. Caféer, spisesteder og kultur- og underholdningstilbud skal bidrage til en levende by døgnet rundt. Bygningerne skal have åbne og aktive facader mod handelsgaderne. Varierede facader med forskellig materialer og detaljering skal medvirke til at gøre byrummene spændende og levende for de forbipasserende.
Byrummene skal indrettes, så de inviterer til ophold eller aktivitet. De enkelte byrum skal have deres egen identitet og rolle, og udvikles så de har en størrelse som passer til byens liv. Alle byrummene skal supplere hinanden. Der skal skabes synlige og markerede forbindelser mellem de enkelte byrum eksempelvis ved hjælp af belægning, belysning eller beplantning.
De centrale byrum skal indrettes, så de kan anvendes til markeder, events og kulturelle aktiviteter som for eksempel udstillinger og optræden. Kunstnerisk udsmykning, byrumsinventar, skiltning, belysning og belægninger skal højne byrummenes kvalitet.
I planlægningen af byens rum skal der også arbejdes for, at indretningen fremmer bevægelse. Til gavn for borgernes og de besøgendes sundhed.
Ejendommene på Firskovvej og dele af Nørgaardsvej indgår i et stort og spændende udviklingsområde i Kgs. Lyngby.
Området har gennem en årrække fungeret som aflastning til den centrale del af Kgs. Lyngby for virksomheder, der ikke passede til byens udvikling til handelsby. I dag rummer området forskellige kontor- og servicevirksomheder, medieskolen, tømmerhandel, bilforhandlere og en kommunal driftsplads og genbrugsplads.
Området skal udvikles til et attraktivt, fleksibelt og robust område med en bymæssig karakter og moderne identitet. Gennem omdannelse og fortætning skal området over tid kunne udvikles med en blanding af boliger, virksomheder og større udvalgsvarebutikker samt handel med særligt pladskrævende varer. Nye bygninger og byrum skal være af høj arkitektonisk kvalitet. Stiforbindelser skal sikre adgang til det rekreative område Ermelundskilen mod nord. Det er ønsket, at den nye bydel får sin egen profil og tilbud som supplement til den eksisterende by.
Udviklingen skal ske på baggrund af den udviklings- og helhedsplan som er udarbejdet i dialog med grundejerne. Helhedsplanen fastlægger områdets fremtidige profil og skal være styrende for den videre fysiske planlægning og prioriteringer i området.
Firskovvej er forlænget til Jægerborgsvej, for at imødegå kommende trafikale udfordringer i Kgs. Lyngby og skabe en ny forbindelse til motorvejsnettet.
Gasværksvej er et relativt stort og meget centralt placeret byudviklingsområde. Området indeholder flere nedslidte og ubenyttede bygninger samt parkeringspladser.
Området er i Byudvikling i Balance udpeget som fremtidigt byudviklingsområde, og det er intentionen, at området skal fortættes med butikker, kontorer og boliger, som kan bidrage til en levende by også efter lukketid kl. 18. Den nye bebyggelse skal binde Lyngby Storcenter tættere sammen med Lyngby Hovedgade og formidle overgangen mellem den lille købstadsskala og storcenteret. Ved at rive den lave bygning (del af ejendommen Lyngby Hovedgade 37) ned, får man mulighed for at skabe et nyt byrum, og en fin forplads til det Hvide Palæ.
Området ejes delvist af kommunen og delvist af private grundejere.