Sammenhæng med andre planer

Forudsætningerne for den fysiske planlægning i kommunen findes i statslige og regionale planer.

Der er tre niveauer i det danske planhierarki, som i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser fastsætter rammerne for den fysiske planlægning.


Plansystemet.

Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen. Det sker i form af en landsplanredegørelse efter hvert nyvalg, en oversigt over statslige interesser og i form af landplandirektiver, herunder et landsplandirektiv for hovedstaden.

Regionen udarbejder en regional udviklingsplan, der indeholder en vision om regionens overordnede udvikling med hensyn til erhverv, klima og trafik. Udviklingsplanen skal koordineres med de planer og strategier, der udarbejdes af det regionale vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd. Den regionale udviklingsplan skal udarbejdes i første halvdel af planperioden sideløbende med, at kommunerne udarbejder deres planstrategier.

Kommunen udarbejder strategier, kommuneplaner og lokalplaner.

Som grundlag for kommuneplanen offentliggøres der i første halvdel af en valgperiode en kommuneplanstrategi. Kommuneplanstrategien indeholder kommunalbestyrelsens visioner for kommunens udvikling og fastsætter, hvorvidt den gældende kommuneplan skal revideres, samt hvad revisionen i givet fald skal omfatte. Den gældende kommuneplanstrategi hedder Byudvikling i balance. Kommuneplan 2021 er udarbejdet på baggrund af Byudvikling i Balance.

Kommuneplanen indeholder rammer for indholdet af lokalplaner samt retningslinjer for overordnede forhold vedrørende natur og landskab, tekniske anlæg, kollektive trafikanlæg, stiforbindelser og detailhandel. Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanlægningen i Lyngby-Taarbæk Kommune og nabokommunerne.

Lokalplaner fastsætter detaljerede bestemmelser for bebyggelse og anvendelse i et givent område. Ifølge Planlovens § 13 skal lokalplaner være i overensstemmelse med kommuneplanen.

Efter hvert folketingsvalg skal erhvervsministeren afgive redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen. Redegørelsen skal også omfatte de særlige forhold af betydning for planlægning i hovedstadsområdet.

Redegørelsen er en politisk udmelding fra regeringen om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Den angiver, hvad staten selv vil gøre, og opfordrer regionsråd og kommunalbestyrelser til at handle i overensstemmelse hermed.

Landsplanredegørelse 2019
Landsplanredegørelse 2019 beskriver rammerne for kommunernes planarbejde og skaber afsættet for, at kommunerne kan følge op på regeringens visioner på planområdet. Med udgangspunkt i den moderniserede planlov, som trådte i kraft i juni 2017, den politiske aftale om Danmark i bedre balance fra 2016 og centrale publikationer på planlovsområdet som nye landsplandirektiver, vejledninger mv., redegør landsplanredegørelsen for de væsentligste elementer i den nye planlov.

Landsplanredegørelse 2019 har titlen: Vækst og udvikling gennem fysisk planlægning - Bedre rammer for virksomheder, borgere og kommuner i hele landet.

Redegørelsen indeholder følgende fire nationale interesseområder:

  • Nye udviklingsmuligheder i kystområderne og i turismeerhvervet
  • Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
  • Nye udviklingsmuligheder for detailhandel og produktionserhverv
  • Bedre rammer for kommunernes fysiske planlægning

 

LINKS OG DOWNLOADS

Landsplanredgørelse 2019

Fingerplanen fastlægger de overordnede rammer for den fysiske planlægning i hovedstadsområdet. De 34 kommuner i området udfylder efterfølgende rammerne med bl.a. kommune- og lokalplaner.

Fingerplan 2019
Fra 2017-2019 blev Fingerplanen revideret. Det resulterede i Fingerplan 2019, som bl.a.:

Udvider Fingerplanens byfingre ved Herfølge, Køge, Solrød, Roskilde, Høje-Taastrup, Hillerød og Helsingør.

Udvider hovedstadsområdets grønne kiler med ca. 400 hektar og erstatter ca. 160 hektar ældre kilearealer med beskeden rekreativ værdi – fx arealer indeklemt mellem motorveje og jernbaner – med ca. 170 hektar nye grønne kiler.

Åbner øgede muligheder for at udvikle Køge Bugt Strandpark til et rekreativt strandområde.

Udvider det stationsnære kerneområde omkring stationerne i hovedstadsområdets fem købstæder (Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge) og i Høje-Taastrup.

Udpeger tre nye områder reserveret til transport- og logistikerhverv ved Nivå, Greve og Høje-Taastrup.

 

Fingerplan 2017
Fingerplan 2017 er et landsplandirektiv, der udstak retningslinjer for hovedstadsområdets fremtidige udvikling. Direktivet fastlægger Fingerbyens geografi og fremtidige udviklingsmuligheder, herunder retningslinjer for de stationsnære områder. Der fastlægges ligeledes retningslinjer for arealreservationer for trafikale anlæg, f.eks. skinnebåren kollektiv trafik.

Fingerplanen opdeler hovedstadsområdet i 4 delområder:

• Det indre storbyområde "håndfladen"
• Det ydre storbyområde "byfingrene"
• De grønne kiler "mellem fingrene"
• Det øvrige hovedstadsområde

Lyngby-Taarbæk er beliggende i det ydre storbyområde og i de grønne kiler.

Fingerplanen fastslår:

at den fysiske planlægning skal styrke hovedstadens internationale konkurrenceevne,

at den stationsnære lokalisering skal fastholdes som overordnet princip,

at traditionelle erhverv fortsat skal kunne placeres og videreføres i velbeliggende erhvervsområder,

at erhvervsområder visse steder bør fornys og i visse tilfælde omdannes,

at der kan udlægges zoner til erhverv med særlige beliggenhedskrav,

at hovedstadsområdet skal rumme et rigt og varieret boligmarked,

at kommunerne bør vægte hensynet til landskabs-, natur-og kulturværdier højt.

Trafikalt fastlægges, at planlægningen i Lyngby-Taarbæk skal respektere et fremtidigt overordnet kollektiv trafikanlæg i form af en skinnebåren kollektiv trafikforbindelse fra Lundtofte til Ishøj, med mulig forgrening mod Brøndby Strand. Ligeledes skal et fremtidigt overhalingsspor på S-banen mellem Hellerup og Holte respekteres. Overordnet cykelstinet, herunder cykelsuperstierne, og et overordnet rekreativt stinet skal også respekteres.

Fingerplan 2017 indeholder begrebet ”grønne bykiler”. De grønne bykiler ligger bl.a. i Ring 3. Formålet med disse er at sikre grønne forbindelser på tværs af byfingrene og at sikre sammenhæng mellem de eksisterende grønne kiler og de tætte byområder.

I forbindelse med planlægningen af letbanen er princippet om stationsnærhed udvidet til at omfatte de kommende letbanestationer. Stationsnærhed for letbanestationerne er med samme vilkår som S-togsstationerne.

 

 

LINKS

Fingerplan 2019

Fingerplan 2017

Læs mere om Fingerplan

Stationsnære områder i Lyngby-Taarbæk Kommune

I landsplandirektivet fastlægges de overordnede rammer for detailhandelsplanlægningen i hovedstadsområdet. Landsplandirektiv fra 2018 fastlægger hovedstadsområdets overordnede detailhandelsstruktur i form af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. Direktivet udpeger 61 bymidter og i Lyngby-Taarbæk Kommune drejer det sig om Kgs. Lyngby, Virum og Sorgenfri.

Herudover er det i dette landsplandirektiv fastlagt, hvor i hovedstadsområdet der må etableres aflastningsområder. Direktivet fastlægger syv aflastningsområder, heraf et i Lyngby-Taarbæk Kommune ved Firskovvejkvarteret. Her kan Kommunalbestyrelsen planlægge for store udvalgsvarebutikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. 

For Firskovvejkvarteret gælder at der maksimalt kan planlægges for 67.000 m2 bruttoetageareal til udvalgsvarebutikker. Den enkelte udvalgsvarebutik skal være minimum 1.000 m2 bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimal 40.000 m2. Der må ikke etableres dagligvarebutikker i aflastningsområdet.

Kilde: Retsinfo.dk. Kortet viser bymidter og aflastningsområder i hovedstadsområdet.

 

 

LINKS OG DOWNLOADS

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet (2018)

Bekendtgørelse om regler for detailhandel i hovedstadsområdet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Greater Copenhagen er en samarbejds-organisation for vækst og udvikling i Nordens største metropolregion med 4,3 mio. indbyggere i Sydsverige og Østdanmark.

Via pilotprojekter og alliancer bygger parterne i fællesskab fundamentet for fremtidens vækst og velfærd. Det er Greater Copenhagens ambition, at regionen skal være et globalt center for bæredygtig vækst og grøn innovation.

 

 

Greater Copenhagen fokuserer indsatsen inden for fem temaområder med afgørende betydning for fremtidens vækst og velfærd:

Grøn omstilling
Omstillingen til bæredygtighed i økonomi og forbrug er en stor udfordring, der kræver ny viden, forandret adfærd og ny teknologi. Omstillingen er vanskelig og kostbar. Den er også en mulighed for at udvikle fremtidens teknologi og løsninger og basere en større del af Greater Copenhagens økonomi på grøn omstilling.

Greater Copenhagen skal være en af de absolut førende metropolregion for viden og innovation inden for grøn omstilling. Arbejdet foregår i samarbejde med regeringerne i Danmark og Sverige, EU og STRING.

Arbejdsmarked
Et velintegreret arbejdsmarked åbner døren til ny økonomisk vækst i Greater Copenhagen. Beregninger fra 2019 viser, at et fuldt integreret arbejdsmarked over Øresund kan resultere i en årlig gevinst på op mod 2,9 mia. DKK for svensk og dansk økonomi tilsammen. En sådan fremgang i metropolregionens bruttonationalprodukt ville samtidig forøge det årlige skatteprovenu på op til 1,3 mia. DKK.  Derfor vedtog Greater Copenhagens bestyrelse i 2020 et fælles arbejdsmarkedscharter, der peger på ni konkrete forbedringer af regionens arbejdsmarked.

Infrastruktur
En tidssvarende og effektiv infrastruktur er en afgørende forudsætning for, at Greater Copenhagen kan skabe fundamentet for fremtidens bæredygtige vækst og udvikling. Målsætning er, at København og Malmö skal kunne nås inden for en time med offentlig transport fra alle dele af regionen. I det fælles trafikcharter sætter Greater Copenhagen fokus på en fast Øresundsforbindelse mellem Helsingør og Helsingborg og et antal yderligere prioriteringer for den fælles dansk-svenske infrastruktur.

Digitalisering
Uden en stærk digital infrastruktur kan ingen virksomheder i dag være konkurrencedygtig. Coronakrisen har vist dette med al tydelighed.

Der er imidlertid stadig store områder i Sydsverige og Østdanmark, som ikke har en tilstrækkelig god digital infrastruktur, og det koster regionen dyrt, når internetforbindelsen ikke følger med udviklingen.

Digitalisering er dog ikke alene et spørgsmål om infrastruktur. Digitale kompetencer spiller også en afgørende rolle. Uddannelse og forskning skal derfor styrkes, og i det omfang regionen ikke selv kan dække efterspørgslen efter IT-kompetencer, skal der tiltrækkes ekspertise og investeringer fra udlandet.

Den politiske ramme for Greater Copenhagens digitale fremtid er et politisk charter, der hedder Greater Copenhagen Gigabit.

Life Science
Life Science er en industriel og forskningsmæssig styrkeposition i Greater Copenhagen og en vigtig kilde til velstand og beskæftigelse nu og i fremtiden. Fortsat udvikling af regionens life science-sektor er derfor en central byggesten i Greater Copenhagens indsats for at bevare og styrke metropolregionens velstand og konkurrenceevne fremover.

 

LINKS

Greater Copenhagen

 

Erhvervsfremme
Den nye erhvervsfremmelov trådte i kraft ved indgangen til 2019. Loven har til formål at understøtte en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats, så der er sammenhæng mellem den decentrale og den statslige indsats.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder, som skal styrkes i arbejdet med den grønne og digitale omstilling og sikre forbedret adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Den nationale strategi
For Erhvervsministeriet formulerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse en national strategi, der danner grundlaget for udmøntningen af den decentrale erhvervsfremmeindsats med bidrag fra Erhvervshusene, Det Nationale Turismeforum og andre relevante interessenter.

Strategiens sigte er at styrke iværksætteri og øge støtten til innovation og internatio-nalisering i de danske virksomheder. Strategien udpeger også de danske styrke-positioner og spirende erhvervsområder, som fremtidens klyngeindsatser skal målrettes.

Projektmidler
Ved den nye erhvervsfremmelovs vedtagelse blev REVUS-programmet (regional vækst – og udviklingsstrategi) nedlagt, og administrationen af projektmidlerne er overdraget til Erhvervs-fremmebestyrelsen.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal ligeledes afgive indstilling til erhvervs-ministeren om anvendelse af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.

Tildeling af midler tager afsæt i den nationale vækststrategi.

Copenhagen Business Hub
Copenhagen Buisness Hub– tidligere Erhvervs-huset i Region Hovedstaden -  er kommunens bindeled til Erhvervsfremme-bestyrelsen.

Regionalt fungerer Copenhagen Business Hub som tværkommunale kompetencecentre for erhvervslivet, der samler specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling.

Copenhagen Business Hub formulerer desuden i samarbejde med regionens kommuner det regionale kapitel til den nationale vækststrategi og underbygger således en lokale forankring i den samlede strategi.

BYUDVIKLING I BALANCE er Kommunalbestyrelsens Kommuneplan-, Klima- og Agenda 21-strategi. Kommunalbestyrelsen vedtog strategien på sit møde den 2. april 2020.
Planstrategien er grundlag for denne revision af kommuneplanen. Strategien fastlægger emner for revision af Kommuneplan 2021. Der er beskrevet flere nye udviklingsområder.

Kommunalbestyrelsen sætter med strategien fokus på 7 overordnede emner:  

  • Byliv
  • Bydele
  • Boliger
  • Arkitektur
  • Det grønne og bæredygtighed
  • Trafik, mobilitet og parkering
  • Erhverv

Afsnit om bydele er suppleret med et udviklingskort. Udviklingskortet udpeger områder i kommunen, hvor der overvejes forandringer ved revision af kommuneplan eller lokalplaner.

FN´s verdensmål indgår overordnet, som en markør i forhold til, hvordan de forskellige emner og strategier støtter op om verdensmålene.

DOWNLOAD

BYUDVIKLING I BALANCE

Byudvikling i balance

Lyngby-Taarbæk Vidensby Strategi 2020-2025 er den strategiske overligger for kommunens klima- og kommuneplanstrategi, BYUDVIKLING I BALANCE.

Vækst og udvikling for borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal fremmes. Det understøttes gennem foreningen Lyngby-Taarbæk Vidensby, der blev stiftet i januar 2012. Foruden at have Lyngby-Taarbæk Kommune som medlem består Vidensbyforeningen af mere end 70 virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og boligorganisationer. I 2015 blev Vidensbystrategien opdateret for at fokusere parternes samarbejde om erhvervsudviklingen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Visionen for Vidensby 2020
Der er formuleret en vision for Vidensby 2020. Udgangspunktet for visionen er, at der ikke er modsætningsforhold mellem bedre livskvalitet og velfærdsydelser, bæredygtig og grøn byudvikling, en mere attraktiv handelsby, et stærkere forsknings- og uddannelsesmiljø og vækst i områdets videnstunge erhverv. Tværtimod skal der udvikles fælles, sammenhængende løsninger på de udfordringer, der er skitseret i partnerskaber mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommune.

Vidensbyens vision:

  • En af Europas førende videns- og universitetsbyer med et forsknings- og uddannelsesniveau i verdensklasse
  • Et centrum for udvikling af videnstunge erhvervsklynger
  • Et internationalt knudepunkt for arbejdskraft, kultur, handel og byliv
  • Et levende laboratorium for bæredygtig by- og erhvervsudvikling

Se også afsnit om Erhverv samt Befolkning og boliger

 

LINKS OG DOWNLOADS

Vidensby

Vidensbystrategi 2020-2025

 

 

 

 

 

Ringbysamarbejdets kommuner har i et dialogprojekt med Naturstyrelsen udarbejdet en strategi for planlægning af grønne og blå områder ved byomdannelse. Undersøgelser viser, at adgang til gode blå og grønne områder er attraktivt og værdiskabende for både bosætning og erhvervslokalisering. Strategien kan således være med til at fremme målet om en bæredygtig udvikling af Ringbyens byudviklingsområder. Det kan ske ved at sikre, at de grønne og blå strukturer indgår i en sammenhængende struktur, der skaber merværdi, nye muligheder, investeringssikkerhed og klimasikring.

LINKS

Hent GRØN/BLÅ Strategi

Kommunalbestyrelsen arbejder ud over kommune- og lokalplaner også med andre stra­te­gier og planer, der indgår i planlægningen.

Listet pr. ansvarshavende udvalg:

Byplanudvalget:

  • Erhvervsstrategi
  • Helhedsplan for Virum Bymidte
  • Plan og Agenda 21-strategi - Byudvikling i balance
  • Strategi for detailhandelen i Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Udviklings- og helhedsplan for Firskovvejområdet

Kultur og Fritidsudvalget:

  • Idræts- og Bevægelsesstrategi 2019-2024
  • Kulturstrategi 2019
  • Turismestrategi 2018-2022

Social og Sundhedsudvalget:

  • Handicappolitik
  • Sundhedsstrategi 2020-2026

Teknik- og Miljøudvalget:

  • Affaldsplan 2019-2030
  • Bæredygtighedsstrategi (i beslutningsproces)
  • CO2 -reduktionsplan 2018-2021
  • Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2015-2018 – opdatering forestår
  • Klima- og Agenda 21-strategi 2015
  • Klimatilpasningsplan
  • Spildevandsplan 2014-2018 - med tillæg
  • Strategisk Energiplan 2013 - opdatering forestår
  • Støjhandlingsplan 2018 – 2023
  • Trafik- og mobilitetsstrategi 2018
  • Vandforsyningsplan 2018

Øvrige strategier

  • Vidensbystrategi 2020-2025

Se desuden øvrige kommunale politikker, strategier og handleplaner på kommunens hjem­meside her.

Lyngby-Taarbæk Kommune har løbende dialog med nabokommunerne om relevante emner. Kommuneplan 2021 forventes ikke at ville skabe uoverensstemmelse om planlægningen.

Lyngby-Taarbæk Kommune deltager desuden i det kommunale samarbejde om etablering af en letbane langs Ring 3 og i det kommunale samarbejde om at udvikle en byvision for Loop City, byen langs Ring 3.

Lyngby-Taarbæk Kommune deltager også i 4 kommunesamarbejdet med Rudersdal, Gladsaxe og Gentofte kommuner og i flere tværkommunale samarbejder bl.a. på miljø- og planområdet.

LINKS

Furesø Kommune

Gentofte Kommune

Gladsaxe Kommune

Rudersdal Kommune