Landskab

Landskabet strækker sig fra Furesøen og skovene i vest gennem Mølleådalen til Dyrehaven og Øresund i øst og tilbage igen mod vest ad Ermelundskilen i den sydlige del af kommunen. På trods af at Lyngby-Taarbæk er en bykommune, er der et alsidigt landskab med både skov, mose, overdrev og vandløb.


Jægersborg Dyrehave.

Landskabet i Lyngby-Taarbæk bærer tydelige spor efter istiden. Således er Ermelundskilen og en del af Mølleådalen tunneldale, mens resten er småbakket moræne. Særligt tunneldalene med de stejle skrænter er spor, der skal bevares.

Dyrehaven, søerne og skovene omkring dem har mange forskellige plante- og dyrearter. Det er vigtigt at bevare disse store naturområder, både hvad angår størrelse og indhold. Mølleådalen er som spredningskorridor en væsentlig faktor i denne sammenhæng. Desuden er der i disse områder særlige begrænsninger på vandindvindingen.

Åmosen og de omkringliggende søer er særligt sårbare naturområder, der kræver hensyn specielt ved rekreativ anvendelse.

LINKS

Se rammer for landskabet