Retningslinjer

Biologiske kerneområder
De biologiske interesser er knyttet til vildtlevende dyr og planter og deres levesteder. De større, sammenhængende naturområder er særlig vigtige for plante- og dyrelivet, da de rummer et rigt udbud af føde og af levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. For de fleste plante- og dyrearter gælder, at store bestande er nødvendige for, at arterne i et givet område kan overleve på længere sigt. De biologiske kerneområder omfatter netop sådanne større, sammenhængende områder med skove, søer, og kystvande samt eng, mose, hede og overdrev.

Kerneområderne omfatter generelt en 25 m beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og § 3-naturtyper.

I Lyngby-Taarbæk Kommune findes to biologiske kerneområder, der begge strækker sig ud over kommunens grænser. Det ene er Dyrehaven, der rummer de tre habitatområder; Dyrehaven, nedre Mølleådal og Bøllemosen i Rudersdal Kommune. Det andet kerneområde rummer de store søer Furesø, Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Farum sø i Furesø Kommune samt store skovarealer og moser, bl.a. Lyngby Åmose. I hele området ligger vandhuller spredt både i naturområder og i det dyrkede landskab. Adskillige af disse har en god vandkvalitet. Stor Vandsalamander yngler i området. Furesøen er desuden udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde.

Økologiske forbindelser (spredningskorridorer)
Økologiske forbindelser (spredningskorridorer) forbinder kerneområderne med hinanden og giver mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig gennem dyrkede områder i det åbne land. Nogle økologiske forbindelser (spredningskorridorer) indeholder allerede naturområder, bl.a. beskyttede § 3-naturtyper. Spredningskorridorer, der allerede har en reel biologisk funktion, omfatter generelt en 25 m beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og § 3-naturtyper.

I Lyngby-Taarbæk Kommune udgør Mølleådalen en økologisk forbindelse (spredningskorridor) og er desuden udpeget som habitatområde.

Anlæg og indgreb, der reducerer eller skaber barrierer gennem kerneområder og økologiske forbindelser (spredningskorridorer), vil normalt have stor negativ effekt for plante- og dyreliv. Skaden kan dog ofte mindskes ved kompenserende foranstaltninger, f.eks. faunapassager og erstatningsbiotoper. Vandindvindingen bør koordineres med naturhensyn.

Potentielle økologiske forbindelser (spredningskorridorer)
Flere små og store områder er udpeget som potentielle økologiske forbindelser (spredningskorridorer), som er kendetegnet ved at være længere, sammenhængende grønne arealer, der forbinder biologiske kerneområder og er omfattet af naturfredning. Vandindvindingen bør koordineres med naturhensyn.

Grønt Danmarkskort
Formålet med Grønt Danmarkskort er, at få større og mere sammenhængende naturområder med arealudpegninger af eksisterende og potentielle naturarealer på tværs af kommunegrænser og ved ensartede nationale udpegningskriterier på et digitalt naturkort for hele Danmark. I Lyngby-Taarbæk er de biologiske kerneområder og økologiske forbindelser (spredningskorridorerne) udpeget som eksisterende naturområder, mens de potentielle økologiske forbindelser (spredningskorridorer) suppleret med Sortemosen i Virum bydel (byområdet) er udpeget som potentiel naturområde i Grønt Danmarkskort.

Anvendelse af nationale kriterier for Grønt Danmarkskort.
Lyngby-Taarbæk Kommune har i udpegningen lagt vægt på:

• Natura 2000-områder på land samt naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områder.
• Potentielle naturområder, som kan udvides eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder. (I Kommuneplan 2021 er fx udpeget Sortemosen, som er et potentielt naturområde, der skaber forbindelse til Geels Skov i Rudersdal Kommune).
• Naturområder, der samtidig bidrager til andre formål (fx Ermelundskilen som potentiel økologisk forbindelse, der er planlagt anvendt til klimatilpasning ved retablering af fæstningskanalen)

Det Digitale Naturkort.
I udpegningen af Grønt Danmarkskort har kommunen anvendt de Digitale Naturkort via Miljøstyrelsens hjemmeside. Miljøstyrelsens kort viser blandt andet:

• Natura 2000-områder,
• Biodiversitetskort, der bl.a. viser antallet af observerede arter,
• Arealer, der støtter biodiversitet,

Der er dog fx ikke anvendt biodiversitetskort. Udpegningen til Grønt Danmarkskort i Lyngby-Taarbæk Kommune er generelt primært sket på naturområder, der allerede er omfattet af beskyttelse enten via naturbeskyttelsesloven eller planloven. Biodiversitet har således ikke været afgørende for udpegningen.

Sammenhænge med nabokommuner.
Store dele af de udpegede arealer til Grønt Danmarkskort i Lyngby-Taarbæk Kommune går helt ud til kommunens grænser rigtigt mange steder. Disse arealer støder op til tilsvarende arealer i følgende nabokommuner: Gentofte, Gladsaxe, Furesø og Rudersdal. Dette ses på plandata med ”lagene”:

• Naturbeskyttelsesområder – vedtaget og
• Økologiske forbindelser – vedtaget.

Sortemosen, der er udpeget som et nyt potentielt naturområde i Kommuneplan 2021 til Grønt Danmarkskort, forbinder fx over kommunegrænsen til Geels Skov i Rudersdal Kommune. Geels Skov er udpeget til område med naturbeskyttelsesinteresse og i ”Samlet eksisterende natur” (Digitalt naturkort) i Rudersdal Kommune.

Arealanalyse.
Udpegninger i Kommuneplan 2017 i følgende kategorier opgjort i km².

• Naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser (angivet som biologiske kerneområder): 17,20 km²
• Økologisk forbindelse (angivet som spredningskorridor): 1,3 km²
• Potentielt naturområde: 0,08 km²
• Potentiel økologisk forbindelse (angivet som potentiel spredningskorridor): 0,70 km²

Udpegninger i Kommuneplan 2021 i følgende kategorier opgjort i km².

• Naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser (angivet som biologiske kerneområder): 17,20 km²
• Økologisk forbindelse (angivet som spredningskorridor):1,3 km²
• Potentielt naturområde: 0,10 km²
• Potentiel økologisk forbindelse (angivet som potentiel spredningskorridor): 0,70 km²

Der er i Lyngby-Taarbæk Kommune alene foretaget udvidelse i arealet til Grønt Danmarkskort med Sortemosen i Virum bydel. Sortemosen er udpeget som et potentielt naturområde. Sortemosen er foreslået af lokalt naturråd og er et mindre eksisterende vandhul/mose i nogle private haver, der ligger op til Geels Skov, som er omfattet af Grønt Danmarkskort i Rudersdal Kommune. Der er derudover ikke foretaget ændringer i forhold til, om potentielle naturområder (Sortemosen og Borrebakken) eller potentielle økologiske forbindelser (potentielle spredningskorridorer som Ermelundskilen og fredede arealer mellem Borebakken og Mølleådalen) har ændret status, så de ikke længere er potentielle. Ermelundskilen er fx overskåret af Helsingørmotorvejen og forløber gennem kommunens største bymidte – Kgs. Lyngby. Den er desuden planlagt anvendt til klimasikring samtidig med, at naturværdierne fastholdes. Arealerne mellem Borrebakken og Mølleådalen ligger for en stor dels vedkommende i eksisterende byområde og er som nævnt fredede og omfattet af naturbeskyttelse. Staten har handleplaner for Natura 2000-områderne i Dyrehaven og omkring Furesøen. Lyngby-Taarbæk Kommune har i samarbejde med Gladsaxe Kommune en plejeplan for det fredede område Bagsværd og Lyngby Sø, hvori Lyngby Åmose indgår som et nyudpeget Natura 2000-område. Derudover har kommunen en plejeplan for det fredede område Mølleådalen (økologisk forbindelse/spredningskorridor) og for det fredede område Borrebakken, Brede Bakke og Troldehøj (potentiel økologisk forbindelse/potentiel spredningskorridor).

Grøn bykile
I Fingerplan 2013, §§ 7 og 12, fastlægges, hvilke kommuner, der skal sikre, at der som led i omdannelsen af by- og erhvervsområder langs Ring 3 fastlægges grønne bykiler, som primært forbeholdes alment tilgængelige frilufts- og fritidsformål. Lyngby-Taarbæk Kommune er en af de 10 kommuner.

Følgende Grøn bykile udpeges:
Fæstningskanalen - overskåret af Klampenborgvej, Kanalvej, Toftebæksvej, Kirkepladsen, Lyngby Hovedgade og Lyngby Omfartsvej/S-togsbanen (Nordbanen).

Udstrækningen af den grønne bykile går tværs gennem Kgs. Lyngby og følger landskabsfredning fra Klampenborgvej til og med Fæstningenskanalens udmunding i Lyngby Sø. Udpegningen er samtidigt identisk med udlagt areal til potentiel spredningskorridor.

I fastlæggelsen af den grønne bykile er der taget udgangspunkt i, at den grønne bykile – sammen med de øvrige 9 kommuners grønne bykiler - skal bidrage til at sikre:

At der skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser på tværs af kommunegrænserne i Ring 3-korridoren,

At det grønne og vandet integreres i byomdannelsen,

At der skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser fra de nye tætte byområder til de eksisterende og eventuelt nye regionale friluftsområder (grønne kiler) og grønne bykiler,

At hensyn til klimatilpasning i kommunen og på tværs af kommunegrænserne tilgodeses,

At der skabes god adgang til naturkvaliteter og landskabsoplevelser i kommunen og på tværs af kommunegrænserne og

At de grønne bykiler i videst muligt omfang er alment tilgængelige for friluftsliv.

Rammeområder, hvorigennem Fæstningskanalen forløber og rammeområder, der støder op til Fæstningskanalen, har tekst, der henviser til den grønne bykile.

Baggrund
Adgang til grønne rekreative områder og adgang eller udsigt til vand er attraktivt og værdiskabende for både bosætning og erhvervslokalisering. I LOOP CITY samarbejdet er der udarbejdet en strategi (GRØN/BLÅ Strategi for Ringbyen, december 2014) for planlægning af grønne og blå områder ved byomdannelse og byudvikling i Ring 3 korridoren. Strategien angiver definitioner på begreberne Grøn bykile, Lokale grønne arealer og Forbindelser. Planen er, at strategien implementeres i de 10 kommuners kommuneplaner, så der sikres sammenhængende grønne og blå strukturer ud fra et fælles grundlag og fælles mål i LOOP CITY.

Definitioner (fra GRØN/BLÅ Strategi)
Grøn bykile:
Grønne bykiler kan både være større grønne områder eller flere mindre områder, der hænger sammen. De kan både være grønne områder eller mere urbant udformede områder i byerne. De er områder med betydning for byområdet, fx i kraft af deres størrelse eller indhold af rekreative muligheder. Grønne bykiler rummer flere funktioner og tilgodeser flere brugergruppers behov for daglig rekreation og byliv. Ligesom de bidrager til at binde by og landskab sammen og har betydning for at sikre biodiversitet i byområderne. Endelig rummer de grønne bykiler særlige destinationer – ”noget at gå efter".

Lokale grønne arealer
De lokale grønne arealer er mindre, grønne områder eller urbane områder med et grønt eller rekreativt indhold. De er lokale åndehuller med plads til fx ophold, leg, gennemgang eller hundeluftning i byen. Deres funktioner er få og de henvender sig til nærområdet eller en begrænset målgruppe. De lokale grønne arealer bidrager med variation i byen og giver plads til naturen.

Forbindelser
Forbindelserne igennem byen kan være grønne og blå. Det kan være større eller mindre stiforløb eller grønne bånd som binder de grønne og blå områder sammen eller som selv udgør et grønt/blåt rekreativt område. Forbindelserne sikrer, at de grønne områder forbindes sammen i et grønt netværk i LOOP CITY, og kobler byområderne til de grønne områder i byerne og til Fingerplanens grønne kiler (i landområdet). Forbindelserne er også et vigtigt element i de nye byudviklingsområder, så de også hægtes op på den grøn/blå struktur.

Lokale grønne arealer og Forbindelser
Følgende Lokale grønne arealer og Forbindelser er markeret på redegørelseskort:

- Områder, der er i byområdet i kommuneplanen er udlagt til ”Rekreative områder” samt ét enkelt område udlagt til offentlige formål; 1.1.21 Assistens Kirkegård.

- Forbindelser, der følger eksisterende stiforløb eller vejnet i byområdet med udgangspunkt i at forbinde de store landskabstræk med hinanden på tværs af byområdet eller at forbinde en station til de store landskabstræk.

Lyngby-Taarbæk Kommune har allerede en høj dækning af grønne og blå områder. Med implementeringen af GRØN/BLÅ Strategi søges disse eksisterende kvaliteter fremhævet. Ud over den udpegede grønne bykile (Fæstningskanalen) og de markerede "Lokale grønne arealer" og "Forbindelser" findes der mange flere grønne arealer i byområdet fx idrætspladser ved skolerne, grønne områder ved boligforeninger, grønne arealer udlagt i gældende lokalplaner, §3 udpegede naturtyper og landskabsfredninger i byområdet og dertil et yderligere fintmasket stinet på kryds og tværs af kommunen.

I Lyngby-Taarbæk er der et sundt og rigt handelsliv. Gennem årtiers bevidst planlægning er Kgs. Lyngby udviklet til det største udbudspunkt i det nordlige Hovedstadsområde. Og på landsplan blandt de 10 vigtigste. Trods dette byder lokalområderne på centre og butikker, hvor man kan gøre sine indkøb af dagligvarer.

Den overordnede strategi er klar og enkel: I Lyngby-Taarbæk handles dagligvarerne i lokale centre og butikker. Kgs. Lyngby skal fastholdes og udvikles som det førende udvalgsvarecenter nord for København. I Kgs. Lyngby er udbuddet af dagligvarer afpasset byens beboere og de kunder, der kommer for at købe udvalgsvarer.

Centerstruktur
Kgs. Lyngby er hovedcenteret i Lyngby-Taarbæk og er primært et udvalgsvarecenter med et mangfoldigt og kvalitetspræget udbud.

De 3 vigtigste centre i den lokale forsyning er Virum, Sorgenfri og Lyngbygårdsvej. Disse spiller en væsentlig rolle i forsyningen med dagligvarer, men rummer også udvalgsvarebutikker af mere lokal karakter.

Centerstrukturen rummer også en række lokalcentre, hvor handlen med dagligvarer er den vigtigste. Endelig er det muligt at placere pladskrævende varegrupper i området ved Firskovvej, Virumgårdsvej og Langs Helsingørmotorvejen Syd.

Lovgivning
Planloven blev i 2017 ændret til mere lempelige regler for udvikling af detailhandel i hele landet. For hovedstadsområdet blev lovændringen fulgt op af en ændring af det gældende landsplandirektiv, så den maksimale butiksstørrelse for dagligvarer og udvalgsvarebutikker blev ophævet i det indre storbyområde. Den 1. januar 2019 trådte et nyt landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet i kraft. Landsplandirektivet fastsætter detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet i form af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. Med landsplandirektivet udpeges et aflastningsområde i hele Firskovvejområdet, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune har mulighed for at planlægge for store butikker, som ikke er plads til i bymidten.

Lyngby-Taarbæk Kommune har iværksat en visions- og strategiproces om Kgs. Lyngby, som forventes afsluttet i løbet af planperioden. I processen indgår overvejelser om udviklingen af detailhandlen, derfor afventer ændringer af centerstrukturen samt de maksimale butiksstørrelser, denne proces.  

Virum Torv.

Arealer til detailhandel
Efter Planloven skal Kommunalbestyrelsen fastlægge, hvor meget areal der samlet set må benyttes til detailhandel i de enkelte centre.

Maksimale detailhandelsarealer i de enkelte centre:

Kgs. Lyngby har efter seneste optælling i 2018 et samlet areal til detailhandel på 106.500 m². Bruttoarealet til udvalgsvarer i Kgs. Lyngby bymidte er faldet med 10.200 m² fra sidste opgørelse i 2010. Dette skyldes dog primært, at Lyngby Storcenter var i gang med en større ombygning i 2018. Restrummeligheden efter ombygning af Lyngby Storcenter og udbygning af dagligvarebutikker på Lyngby Hovedgade og Kanalvej vil være på godt 50.000 m². I den gældende kommuneplan er det maksimale detailhandelsareal i Kgs. Lyngby 175.000 m². Kommunalbestyrelsen vurderer, at den eksisterende ramme på 175.000 m² kan imødekomme de fremtidige behov for justeringer i Kgs. Lyngby.

For at sikre den fremtidige fleksibilitet i Virum og Sorgenfri vil Kommunalbestyrelsen hæve det maksimale detailhandelsareal fra 10.000 m² til 12.000 m². De 2 bymidter er vigtige i centerstrukturen, hvorfor de ønskes styrket til den fremtidige konkurrence. Der er dermed en restrummelighed til omdannelse eller nybyggeri i Virum på 1.700 m² og i Sorgenfri på 5.600 m².

I bydelscentret på Lyngbygårdsvej er den maksimale ramme 5.000 m². Lyngbygårdsvej har allerede i dag et godt udbud af dagligvarebutikker med et supermarked og en discountbutik. Centret har en god trafikal beliggenhed tæt på motorvejsafkørsel og et kommende stop på letbanen. Kommunalbestyrelsen vurderer at der fortsat er mulighed for etablering af dagligvarebutikker, idet der er en restrummelighed på 1.500 m² og fastholder derfor den maksimale ramme på 5.000 m². 

I lokalcentrene Lundtofteparken og Eremitageparken er det maksimale bruttoareal til detailhandel hævet til 3.000 m²_.  Kommunalbestyrelsen ønsker at forbedre dagligvareforsyningen i boligområderne placeret i den nordøstlige del af kommunen. I forbindelse med, at den kommende letbane får endestation i Lundtofte tæt ved lokalcenter Lundtofteparken er det kommunalbestyrelsens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at øge den maksimale ramme til detailhandel. Med den hævede ramme er der en restrummelighed i Lundtofteparken på 2.000 m² og i Eremitageparken på 1.800 m².  

Øvrige lokalcentre har hver en ramme på maksimalt 2.000 m², hvilket svarer til ca. 2 butikker med den højst tilladelige butiksstørrelse. Restrummelighed i Lokalcenter Christian X´s Alle er 900 m², I Lokalcenter Engelsborgvej 500 m², i Lokalcenter Brede Torv 700 m² og i lokalcenter Ørholm 1.000 m².

Der må ikke etableres nye butikker uden for centerområderne.

Likørstræde

Butiksstørrelser
Planloven fastlægger, hvor store butikkerne må være i de enkelte centertyper. Kommunalbestyrelse afventer bl.a. visions- og strategiprocessen for Kgs. Lyngby, før der tages endelig stilling til, om og hvordan lovens maksimale butiksstørrelser til handel med dagligvarer og udvalgsvarer skal indarbejdes.

Maksimale butiksstørrelser:

I rammen for Lyngby Storcenter er fastsat, at der må etableres op til to udvalgsvarebutikker større end 2.000 m². Disse butikker må højst være op til 5.000 m² hver og overholder dermed kommuneplanens retningslinjer om maksimalt op til 5.000 m². Etableringen af op til to store udvalgsvarebutikker skal ske uden væsentlig forøgelse af det samlede etageareal i Lyngby Storcenter.

Særlig pladskrævende detailhandel
Virumgårdsvej, Langs Helsingørmotorvejen Syd og Firskovvej er der mulighed for at placere butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. I 2018 fik Lyngby-Taarbæk Kommune foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der bl.a.  forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde, køkkener samt bygge- og trælastartikler til private. I kommunen er der i alt 15 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på 28.400 m².

Aflastningsområde
Bekendtgørelse om landsplandirektivet for detailhandel i Hovedstadsområdet har til formål at fastlægge detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet i form af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. I bekendtgørelsen udpeges et aflastningsområde i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor kommunalbestyrelsen kan planlægge for store udvalgsvarebutikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. På baggrund af visions- og strategiproces for Kgs. Lyngby fastsættes den geografiske afgrænsning af aflastningsområdet og butiksstørrelser. Arbejdet kan få betydning for arealerne til pladskrævende varer.

Friluftsanlæg
Det er vigtigt at give plads til et aktivt friluftsliv. En tur i skoven eller til stranden, en kanotur med ungerne, en løbetur i det nærmeste grønne område eller bare nydelsen af stilheden, naturen og landskabet. Det almene friluftsliv kræver ikke store anlæg, til gengæld bidrager et aktivt friluftsliv til livskvalitet.

Der er mange forskellige typer sports- og friluftsanlæg: Golfbaner, støjende motor- eller flysport, rideanlæg med lugtgener, spejder- og jagthytter, friluftsscener, boldbaner, campingpladser, feriecentre, vandrerhjem, besøgsgårde, middelalderlandsbyer, sommerlande og meget mere.

I de grønne kiler og ringe er det svært at finde plads til alle anlæg, samtidig med at det almene friluftsliv tilgodeses. Derfor er det vigtigt, at der planlægges på tværs af kommunegrænserne, når der skal placeres anlæg til fritidsformål i landskabet.

Retningslinjerne skal sikre, at friluftsanlæg, der er afhængige af en placering i landområdet, kan placeres hensigtsmæssigt og sameksistere med andre aktiviteter uden for byområdet og tage hensyn til, at der bevares uberørte områder til stille natur- og landskabsoplevelser.

Kolonihaver
Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nyttehaver o.l.). Gennem kommune- og lokalplanlægningen sikres udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder.

Nye kolonihaver planlægges som en integreret del af den lokale og regionale grønne struktur med fællesarealer og stier, som kan benyttes af offentligheden.

Friluftsområder
Der er tradition for, at landskaberne i Lyngby-Taarbæk ikke kun har været benyttet af de lokale borgere til rekreative formål, men også af hovedstadsområdets øvrige borgere. Allerede for mere end hundrede år siden var Dyrehaven med Dyrehavsbakken samt området ved Frederiksdal et yndet udflugtsmål. Søerne, Mølleåen og de tilgrænsende skove skabte ideelle rammer for fritidsaktiviteter. Interessen for at kunne udøve fritidsaktiviteter i landskabet er fortsat stor. Der findes flere roklubber, hvor der kan dyrkes såvel motion som konkurrencesport, der er kanoudlejning og mulighed for en tur med Bådfarten, hvis rødder går mere end hundrede år tilbage. Langs Mølleåen, i Lyngby Åmose og langs store dele af Furesøens kyst er der etableret stisystemer for gående og cyklende. På udvalgte steder langs dette stisystem er der opsat informationstavler, der fortæller en historie, som knytter sig til stedet. Disse oplevelsesmuligheder er med til at gøre området til et attraktivt område at bo, leve og arbejde i.

Lyngby-Taarbæks landskaber har særlig stor rekreativ betydning på grund af deres beliggenhed tæt på byområder i hovedstadsregionen. Følgende friluftsområder betragtes således som værende af regional betydning på grund af deres beliggenhed:

• Fingerbyens grønne kiler
• Kystkilerne
• Kysten og kystvandet

Det er vigtigt at holde fast i, at de grønne kiler og kystkiler, som går helt ind i hovedstadsområdets tæt bebyggede områder, skal tilgodese det almene friluftsliv, og at muligheden for at færdes der fortsat forbedres.

Store dele af friluftsområderne er også udpeget som beskyttelsesområder, hvis landskabs-, natur- og kulturværdier forudsættes beskyttet, bl.a. på grund af deres rekreative oplevelsesværdi.

Den rekreative benyttelse af landskabet skal ske på en afbalanceret måde i forhold til de naturværdier, der kræver beskyttelse.

Oversvømmelse og erosion
Planlovens regler for forebyggende planlægning for oversvømmelse og erosion trådte i kraft den 1. februar 2018. Med lovændringen stilles der krav om etablering af afværgeforanstaltninger i områder, som vurderes at være udsat for oversvømmelse eller erosion. Planlovens regler gælder, når kommunen planlægger for nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse mv.

Historisk har der været eksempler på oversvømmelser fra havet i Taarbæk. Kommunen har i samarbejde med Hovedstadsområdets Regnvandsforum fået udarbejdet to rapporter fra COWI i 2018-19, der be­lyser de samfunds­ø­ko­nomiske konsekvenser og konkrete tiltag, der kan mi­nimere konsekvenserne og omkostningerne ved stormflod og havvandstigninger i Taarbæk. Be­regningerne viser, at kystsikring i Taarbæk er omkost­nings­effektivt, og at der er en samfundsøkonomisk positiv businesscase ved at i­gangsætte arbejdet.

I Lyngby-Taar­bæk Kommune er der ikke udpeget risikoområder efter over­svømmelsesloven.

Med udgangspunkt i Klimatilpasningsplan af 2014 er der udpeget 6 fokusområder i kommunen, som kan være udsat for oversvømmelse eller erosion.

Klimatilpasningsplanen indeholder en vurdering af, hvor i kommunen der forventes at være risiko for økonomisk tab samt samfundsmæssige gener ved fremtidens stigende regnmængder. Der er udpeget seks områder, hvor der skal være særlig fokus på klimatilpasning i den fysiske planlægning. Områderne er benævnt Det centrale Lyngby, Virum Sorgenfri, Sorgenfrigård og øvrige boligområder som Hjortekær, Ørholm og Taarbæk. Fokusområdet Taarbæk er udvidet mod nord i forhold til Klimatilpasningsplan af 2014, idet hele kysten nord for Taarbæk Havn og til kommuneplangrænsen ved Mølleåens udløb er en erosionskyst, som skal medtages i retningslinjer og rammer for oversvømmelse og erosion.

Kystdirektoratet har udarbejdet en landsdækkende kortlægning af risikoen i kystområderne frem til 2120, suppleret af vejledende strategier og forslag til konkrete tiltag til at håndtere oversvømmelses- og erosionsrisikoen.

Kystplanlægger 2120 kan findes her:

Kystplanlægger

Der skal tages hensyn til kulturhistoriske, biologiske, landskabelige og rekreative interesser ved etablering af afværgeforanstaltninger.

På tværs af kommunegrænser  
Den nedre del af Mølleåen løber gennem Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner frem til udløbet i Øresund. Mølleåen har sit udspring i Egedal Kommune og løber herfra gennem Allerød og Furesø Kommuner frem til Furesøen. Særligt den nedre del af Mølleåen har mange sluser og mølleværker, der har betydning for regulering af vandstanden i Furesøen og Mølleåen. Ligeledes repræsenterer de mange mølleværker store kulturhistoriske værdier. Store del af Mølleåsystemet er udpeget som Natura 2000 område. I Lyngby-Taarbæk Kommune er strækningen fra indløbet fra Furesø ved Frederiksdal og til kommunegrænsen nord for Brede ikke udpeget. Ved Mølleåens udløb er der en sluse i Strandmøllen, der kan stemme Mølleåen op til kote 4 m. Der er således ikke risiko for tilbagestuvning for opstrøms-kommunerne.

Udpegningsgrundlag
Klimatilpasningsplan af april 2014 er brugt som udpegningsgrundlag for forebyggende planlægning for oversvømmelse og erosion.

Valget af klimascenarier skal følge den nyeste viden og udvælges på baggrund af, hvilke planer, strategier og pro­jekter de skal indgå i. Ved kystsikring vil kommunen fx gå i dialog med Kystdirektoratet om valg af klimasce­na­ri­er.

DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har ud fra IPCC's (FN’s klimapanel) og EU's globale klimascenarier beregnet de forventede klimaændringer i Danmark frem til år 2100 for 4 klimascenarier. Effekterne af klimaforandringer ved de forskellige scenarier er vist i nedenfor:

Klimaændringerne vil ske gradvist over en meget lang tidshorisont, og udviklingen forudsiges at ske med de mest markante ændringer efter år 2050. Indtil år 2050 forventes klimaændringerne at være nogenlunde ens, uanset hvilket scenarie der benyttes.

Som grundlag for vurderingen af de fremtidige klimapåvirkninger i Lyngby-Taarbæk Kommune er det i denne klimatilpasningsplan valgt at benytte klimascenarie A1B.

A1B scenariet er valgt fordi:

• Scenarie A1B anbefales af Miljøministeriet i forbindelsen med udarbejdelsen af klimatilpasningsplaner.
• Scenarie A1B er et middelscenarie mellem det middelhøje scenarie A2 og det middellave scenarie B2. Ved scenarier på langt sigt, eksempelvis i 2050 eller 2110, anbefales det, at de ekstremer, der findes i scenarierne A2 og B2, tages i betragtning, eksempelvis i forbindelse med nedbør.

I scenarie A1B forventes:

• Temperaturen at stige med op til 2,2 °C frem mod år 2100, så vintrene bliver mildere og somrene varmere.
• Årsnedbøren at stige med 22 %. Regnen om sommeren vil falde som kraftigere regnskyl.
• Vindhastigheden og stormstyrken at stige med 4 %.

Klimaændringerne vil føre til flere, kraftigere og længerevarende ekstreme vejrsituationer end i dag.

Risikokort

Omkostningerne ved oversvømmelse i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kortet viser overslag over de årlige samfundsmæssige omkostninger til oversvømmelser i 2113, hvis der ikke foretages tiltag til klimatilpasning.

Hovedstrukturkort med fokusområder

Oversigt over fokusområder for klimatilpasningen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Lokalplanlægning
Planloven tilsigter bl.a. at biodiversiteten understøttes, og at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges (Planlovens § 1, stk. 2, pkt. 5)

Der kan derfor i lokalplaner opstilles bestemmelser om opsamling af regnvand til brug for wc-skyl og tøjvask. Derudover kan en lokalplans bestem­mel­ser sikre, at nye bebyg­gel­ser placeres mest hen­sigts­mæssigt i forhold til f.eks. udnyttelse af solenergi og udearealer.

Der kan også fastsættes be­stemmelser om materialer – herunder skorstene mv. som kan underbygge ovenstående formål.

I Lyngby-Taarbæk Kommune skal al nybyggeri derudover opfylde kra­ve­ne til den bedste bygningsklasse.

Ved projekter, der opføres som lavenergibebyggelse, er kommunen ifølge lovgivn­ing­en forpligtet til at dispensere for kravet om tilslutningspligt til naturgas eller fjernvarme­forsyning.

Opsamling af regnvand
Med hensyn til spørgsmålet om at lede regnvand  til fa­ski­ner på egen grund har kom­munalbestyrelsen besluttet at fastholde kravet om af­led­ning via faskiner på egen grund, samt at der i nye stør­re projekter også ar­bej­des med at bruge regnvands­bassiner som rekreative ele­menter.

Energiforbrug
Målsætningen med bygnings­reglementets energikrav er primært at minimere energi­forbruget. Bygninger skal der­for opføres, så unødven­digt energiforbrug til op­varm­­ning, varmt vand, kø­ling, ventilation og be­lys­ning undgås. Samtidig er det et af bygningsreglementets grund­læggende krav, at der skal skabes et sundt indeklima. Kravene er udformet, så der er stor frihed til at designe arkitektonisk spændende, at­traktive og komfortable byg­ninger.

For at kunne nedbringe CO2-udledningen i kommunen samlet set er det vigtigt at have fokus på det totale e­ner­giforbrug, dvs. både elfor­brug og varmeforbrug. I byg­ningsreglementet stilles der ikke krav til det samlede e­ner­giforbrug i en bygning. I energirammen for boliger ind­går kun el til bygnings­drift, dvs. ikke til den el, der bruges til belysning, hårde hvidevarer, elektronik og andre apparater. I energi­ram­men for erhvervsbyggeri indgår el til belysning.

Lyngby-Taarbæk Kommune er bundet op på den regionale kollektive transport med S-banen til Hillerød og København, linjen har tre S-togsstationer i kommunen. Kommunen betjenes ud over S-banen også af Kystbanen, Nærumbanen og en række buslinjer, herunder både regionale, tværkommunale og lokale buslinjer. I forbindelse med den kommunale planlægning skal der indtænkes mulige, fremtidige overordnede kollektive trafikanlæg, herunder overhalingsspor på S-banen mellem Hellerup og Holte.

Det er af stor betydning for kunderne, at der er sammenhæng i nettet. Kunderne sætter det meget højt, at brug af den kollektive trafik foregår nemt, enkelt og overskueligt.

Hovedstadens Letbane
Den 29. juni 2011 blev der indgået en samarbejdsaftale om en letbane på Ring 3 mellem staten ved transportministeren, Region Ho­vedstaden og Ringbykommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup.

Transportministeren, formanden for Region Hovedstaden og de 11 borgmestre har underskrevet en fælles principaftale om at anlægge letbanen på Ring 3. Principaftalen fastlægger rammerne for anlæg og drift af letbanen.

I 2025 forventes letbanen i drift mellem Lundtofte i nord og Ishøj i syd.

Letbanens syv stationer i Lyngby-Taarbæk:

1. Lyngby
2. Lyngby Centrum
3. Fortunbyen
4. Akademivej DTU
5. Anker Engelunds Vej DTU
6. Rævehøjvej
7. Lundtofte

Visionen
Den gode tilgængelighed, som nærheden til letbanen medfører er en styrke. Den tætte by med højklasset kollektiv trafikbetjening er en grundlæggende forudsætning for at sikre en langsigtet holdbar byudvikling.

Forberedende arbejde i Lyngby

Forud for selve anlæggelsen af Hovedstadens Letbane klargøres området langs letbanens linjeføring til byggeriet ved blandt andet omlægning i perioden fra 2019-2023 af diverse forsyningsledninger. Arbejderne er således påbegyndt.

Fremtiden med letbanen

Letbanen skal forbedre transporten mellem Lyngby Station, DTU, U/Nord og kommunens erhvervsmæssige knudepunkter, så pendlere, handelslivet og Kgs. Lyngby kan opnå synergier.

Kommunen har store planer om at udvikle Kgs. Lyngby ved bl.a. at lukke Klampenborgvej for biltrafik og på den måde skabe et unikt byrum med nem adgang til byens handels- og kulturliv.

For DTU betyder etableringen af letbanen blandt andet, at DTU bliver tættere forbundet med Kgs. Lyngby og dermed til resten af Storkøbenhavn.

Revurdering af busnet

I forbindelse med idriftsætning af letbanen i 2025 skal det eksisterende busnet tilpasses. Linjeføring og frekvens af regionale, tværkommunale og lokale bus­ser skal derfor revurderes, så de tilpasses letbanen bedst muligt i forhold til tilbringerfunktionen.

Kommunen vil være i dialog og samarbejde med Movia, region, nabokommuner m.fl. om revurdering af busnettet. Sammenhæng til Movias Mobilitetsplan indgår desuden i relevante vurderinger i forbindelse med den kommunale fysiske planlægning.

Retningsgivende principper for busnettet i Lyngby-Taarbæk Kommune:

Der skal i forbindelse med tilpasningen af det samlede kollektive net opnås de nødvendige økonomiske tilpasninger.

1. Koncentrer busdriften der, hvor der er størst passagerpotentiale.
2. Øg fleksibiliteten med fokus på kundernes behov, fx gennem anvendelse af forskellige busprodukter (ex kommunebus), materiel (store og små busser) og forskydning af spidsbelastningstider (”peak-tider”).
3. Skab gode forbindelser til Lokalbanen, Letbanen og S-togsstationer.
4. Gør den kollektive trafik mere attraktiv gennem gode skifteforhold og synlig trafikinformation (bl.a. bedre cykelparkeringsforhold, sikring af last mile mm.).
5. Der arbejdes for at skabe ejerskab til busbetjeningen lokalt, både hos borgere og virksomheder.

Nedenfor ses kort over Movias strategiske net

Forbedring af forhold til cyklister

Af hensyn til cykel-pendlertrafik er der etableret cykelparkering i DSB’s cykelparkeringskælder ved Lyngby Station. Der er anlagt overdækket cykelparkering langs banen ved Sorgenfri Station. Ved Virum Station er der ligeledes overdækkede cykelparkeringspladser.

Kommunen ønsker at forbedre og øge cykelparkering ved letbanestationerne i kommunen og i et samarbejde med DTU. Samarbejdet har fokus på at skabe en fremtidssikret cykelparkering ved kommunens syv stationer, der kan danne baggrund for en sund, bæredygtig og trængselsreducerende pendlerform.

Movia strategisk net

Kulturhistorisk set er det i landskabet særligt Mølleåen, Dyrehaven og befæstningsanlægget, der gør sig gældende.

De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter dels synlige spor fra oldtid til nyere tid, f.eks. stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser, slotte og herregårde, og dels områder, hvor der er ikke synlige spor, men stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden. Også i det åbne land uden for de udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder findes der spor og elementer, som har kulturhistorisk værdi og bør bevares. Det er især velbevaret bebyggelse, oprindelig vejstruktur og karakteristisk beplantning, eng, mose, overdrev, som tillige har stor landskabelig værdi.

Den historiske vejstrækning Kulsviervej, hvor kulsvierne transporterede kul fra Gl. Holte til København.

Fredede og bevaringsværdige bygninger
Lyngby-Taarbæk er rig på smukke, fredede og bevaringsværdige bygninger. Kommunens bygningsmasse er præget af mere end 250 års skiftende arkitekturidealer. Mange forskellige arkitektoniske stilarter er repræsenteret.

For at give politikere, planlæggere og borgere bedre mulighed for at vurdere hvilke bygningskulturelle værdier der skal bevares, er samtlige bygninger opført i perioden frem til 1979 registreret og tildelt en bevaringsværdi. En bygnings bevaringsværdi er en sammenfattende vurdering af en bygnings arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi samt dens originalitet og tilstand. Bevaringsværdi 1 er den højeste, mens 9 er den laveste. Fredede og bevaringsværdige bygninger er registreret med deres bevaringsværdi på Kulturstyrelsens hjemmeside i databasen over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB).

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at en bygning er bevaringsværdig, når den har fået en bevaringsværdi på 1 - 3 i Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger.

En bygning er også bevaringsværdig, hvis den er udpeget i en lokalplan eller byplanvedtægt. Kommunalbestyrelsen kan desuden udpege bygninger, der er opført efter 1979 som bevaringsværdige. Det forudsætter, at bygningen efter en registrering får en bevaringsværdi på 1 - 3.

Ved ansøgninger om tilbygning eller nedrivning af en bevaringsværdig bygning vil kommunen få kendskab til sagen. Kommunalbestyrelsen kan i disse tilfælde benytte retten til midlertidigt at forhindre byggeriet og udarbejde en lokalplan. Inden en bevaringsværdig bygning kan tillades nedrevet, skal kommunalbestyrelsen foretage en offentlig høring i henhold til lovgivningen.

Se også generelle rammer - for alle områder.

Lyngby-Taarbæk har desuden et kommuneatlas fra 1999. Atlasset indeholder registreringer af bygninger opført før 1940. I atlasset indgår beskrivelser af udvalgte bymæssige eller landskabelige kvaliteter i kommunen.

Alle større rækkehusbebyggelser er særskilt registreret. Registreringerne omfatter en beskrivelse af de enkelte rækkehusområders dominerende træk; deres strukturer og sammenhænge, deres arkitektur, deres grønne præg og helhedsindtryk samt deres bevaringsværdi. Registreringerne kan downloades her.

Kulturmiljø
Der er store områder udpeget som kulturmiljøer og som områder med kulturhistoriske værdier. Udpegningerne stammer fra Regionplan 2005. I byområdet er der kun udpeget enkelte af disse områder i bevarende lokalplaner. En fremtidig udpegning af flere kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier vil ske ud fra kendt viden og i samarbejde med Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk og andre relevante interessenter.
I forbindelse med dette arbejde vil der skulle ske en afklaring af udpegningernes formål, og hvordan kulturmiljøerne skal registreres.
De udpegede kulturmiljøer vil herefter blive indarbejdet i kommuneplanen med retningslinjer for de områder, hvor det er hensigtsmæssigt.

Udpegning af kulturmiljøerne bliver sat i gang, når der er sket en revurdering af de bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 4.

Kulturmiljø beskrives som et geografisk område med en væsentlig fortælling om den samfundsmæssige udvikling. Det vil sige miljøer i byen eller på landet med særlige kulturhistoriske kvaliteter fra oldtiden til nutiden. I kulturmiljøer kan indgå fredede bygninger og fortidsminder, men også naturmæssige og landskabelige værdier. Her et eksempel på Bondebyens miljø.

Mølleåen
I 2007 kom Mølleådalen på Kulturstyrelsens liste over 25 nationale industriminder. Derfor har Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejdet med Rudersdal Kommune, Kulturstyrelsen og Center for Bygningsbevaring om at kortlægge de 9 møller og industrilandskabet langs Mølleåen. Samarbejdet har udmøntet sig i en hjemmeside og en rapport, som beskriver området både ud fra en kulturhistorisk, arkitekturmæssig og en landskabelig vinkel. Du kan downloade rapporten om Mølleåen i højre kolonne af denne side.

Det tilbageværende industrilandskab i Mølleådalen skal sikres. Det kan ske både ved generelt at udbrede kendskabet til områdets kulturhistoriske værdier, men også ved at der udarbejdes bevarende lokalplaner for de dele af Mølleådalen, hvor dette er relevant.

Jægersborg Dyrehave
I sommeren 2015 blev Jægersborg Dyrehave optaget på UNESCO´s Verdensarvsliste som et enestående eksempel på enevældens jagtlandskaber i perioden 1680 til 1777. De Nordsjællandske parforcejagt-landskaber omfatter Gribskov, Store Dyrehave samt Jægersborg Dyrehave og Hegn, og har oprindeligt været et unikt sammenhængende jagtområde for kongen. Det karakteristiske stjerneformede net af jagtstier er kendetegnende for disse storslåede landskaber.

På luftfotos ses tydeligt de lange, lige stier, som Christian 5. benyttede til sine parforce-jagter.

Københavns befæstning
Befæstningsanlægget er den nordlige del af Københavns Nyere Befæstning, der er anlagt omkring 1890. Det strækker sig fra Furesøen over Lyngby til Øresund. Fæstningsanlægget indgår i dag som et markant element i landskabet med kanaler, stemmeværker, forter m.v.

Københavns Befæstning.

Andre kulturhistoriske træk
Der findes derudover Kulturstyrelsens udpegede kulturarvsarealer og en del gravhøje. Alle disse kulturhistoriske træk skal søges bevaret.

LINKS OG DOWNLOADS

Parforcejagt

Slots- og Kulturstyrelsen: 25 fantastiske industrier

Rapport om Mølleåen:moelleaaen_samlet_rapport.pdf (9 MB)

Planche om Københavns Nyere Befæstning:befaestning.pdf (1.9 MB)

Lavbundsarealer er lavtliggende områder, typisk afvandede enge, moser og lavvandede søer. Lavbundsarealerne i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger primært i områderne langs Mølleåen, i Dyrehaven og i Lyngby Åmose.

Hensigten med udpegningen af lavbundsarealer er generelt at sikre mulighed for at bevare nogle af de naturtyper, enge, moser og lavvandede søer, som især er gået tilbage på grund af intensiv dræning og dyrkning eller byvækst. Naturmæssigt højest prioriteret er de lavbundsarealer, der ligger i kommunens landskab.

Det er vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne og deres tilgrænsende områder, både fordi det påvirker naturens og miljøets tilstand, og fordi der her ofte findes kulturhistoriske spor.

Natura 2000-planer
Natura 2000-planerne angiver mål for, hvordan vi sikrer fremgangen i naturen i forhold til specifikke arter og naturtyper i de internationalt vigtige Natura 2000-områder.

I 2016 er der vedtaget Natura 2000-planer for 2 områder som vedrører Lyngby-Taarbæk Kommune:

• 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov
• 144 Nedre Mølleådal og Jægerborg Dyrehave

Bilag IV-arter
I habitatdirektivets bilag IV er der opført en række dyre- og plantearter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede Natura 2000-områder. For dyrearternes vedkommende indebærer dette, at yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges.

Natura 2000-handleplaner
For Natura 2000-områderne i Lyngby-Taarbæk Kommune har Naturstyrelsen udarbejdet handleplaner for, hvordan målene i Natura 2000-planerne gennemføres. Handleplanerne for 139 Øvre Mølledal, Furesø og Frederiksdals Skov og for 144 Nedre Mølleådal og Jærgersborg Dyrehave blev vedtaget i 2016. Planerne skal være gennemført med udgangen af 2021.

• Handle-/plejeplan for 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov
• Handle-/plejeplan for 144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave

Nye Natura 2000 udpegninger
Staten udpegede i 2018 yderligere Natura-2000 områder i kommunen. Herunder i Dyrehaven og langs den nedre del af Mølleåen samt Malmmosen og hele Lyngby Åmose. Alle Natura 2000-områder er indeholdt i udpegningerne af biologiske kerneområder og/eller økologiske forbindelser og dermed er de også indeholdt i kommunens udpegninger af områder til Grønt Danmarkskort.

Beskyttede naturtyper
Beskyttede naturtyper er en betegnelse, der dækker over arealer, der på grund af deres fysiske tilstand og botaniske indhold er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens §3. Formålet er at bevare sjældne og truede typer af natur, og hermed de plantearter og det hertil knyttede liv af insekter, padder m.m. Fælles for arealerne er, at de alle har et højt og varieret botanisk indhold og som oftest en meget lang historik. Alt efter arealets tilstand inddeles arealerne i forskellige typer af natur som f.eks. ferske enge, biologiske overdrev, moser eller søer. Der må på disse arealer ikke foretages ændringer af nogen art uden en dispensation fra myndigheden.

Fredninger
Store dele af landskabet i Lyngby-Taarbæk Kommune er fredet efter naturbeskyttelsesloven. Fredninger er det stærkeste instrument til sikring af et landskab med dets indhold af geologiske, biologiske kulturhistoriske og rekreative værdier.

Frederiksdal Gods, Mølleådalen, Troldehøj, Brede Bakke og Borrebakken, Ermelundskilen samt Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser er fredet.

Fredningerne har hver deres fredningsbestemmelser, dog er et gennemgående tema, at tilstanden af de fredede landskaber ikke må ændres. Ermelundskilefredningen har yderligere et formål om, at fæstningskanalen skal kunne genskabes.

Naturen er med til at dække borgernes behov for friluftsliv. Det er borgere fra hele hovedstadsregionen, der benytter kommunens naturområder til friluftsaktiviteter både til vands og til lands. Disse aktiviteter skal foregå under hensyntagen til de geologiske, biologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier.

Beskyttelsesinteresser omfatter vidt forskellige værdier, alt efter om der er tale om landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser eller lavbundsarealer, som kan genoprettes til fremtidige naturområder.

Formålet med at beskytte landskabs-, natur- og kulturværdierne i kommunens grønne struktur er ikke at pålægge restriktioner for byudvikling og andre samfundsmæssige interesser. Det gøres bl.a. for naturens skyld, for at give os selv oplevelsesmuligheder nu og i fremtiden og for at fastholde regionen som et attraktivt sted at bo og besøge. Herudover gøres det også for at give mulighed for fremtidig forskning og dermed for at forstå det sted, vi bor, dets identitet og historie. Rigdom og kvalitet i natur og landskab er afgørende for Hovedstadsregionens tiltrækningskraft i konkurrencen med andre storbyregioner.

Potentielle naturområder
Borrebakken er udpeget som et potentielt naturområde. Området er kendetegnet ved at være et sammenhængende grønt areal, der er omfattet af naturfredning, naturbeskyttelseslinjer og beskyttede naturtyper.

Sortemosen er udpeget som et potentielt naturområde. Området er kendetegnet ved at ligge op ad eksisterende økologisk forbindelse (spredningskorridor) og er omfattet af naturbeskyttelse og en §3-naturtype.

Skovrejsning er ny skov, som rejses på landbrugsjord.

I de områder, hvor skovrejsning er uønsket, er baggrunden for at udpege arealerne, at sikre værdifulde kulturmiljøer og landskaber, herunder områder hvor særlige naturværdier ønskes bevaret. Der er taget hensyn til lavbundsområder og områder, hvor hensynet til geologiske interesser er uforeneligt med skovrejsning. Der er også taget hensyn til dyrkningsjorder af høj kvalitet.

De stationsnære områder indgår i en statslig politik (Fingerplan 2019), der har til formål at øge brugen af kollektiv transport og skabe et bedre bymiljø med mindre individuel bilkørsel.

I landsplandirektiv Fingerplan 2019 fastlægges principperne for miljørigtig placering af byfunktioner med mange arbejdspladser. Fingerplan 2019 fastsætter, at bebyggelse med høj tæthed og mange besøgende skal placeres i stationsnære kerneområder inden for en radius af 600 m fra en station. Bebyggelse med middelhøj tæthed skal placeres i de øvrige stationsnære områder beliggende 600 - 1.200 m fra en station.

Kommunalbestyrelsen udpeger ikke stationsnære rammeområder i Klampenborg eller i landskabet bortset fra ét område - den tidligere Københavns Amts vejplads ved Helsingørmotorvejen.

For en række rammeområder, der er udpeget som øvrige stationsnære områder, og hvor der ikke er rammebestemmelser, der muliggør etablering af større kontorerhverv o. lign. gælder, at en evt. udnyttelse af de stationsnære byggemuligheder kræver et kommuneplantillæg ledsaget af en redegørelse (jf. § 4 og § 11, stk. 4 i Fingerplan 2013).

De stationsnære områder er udpeget efter en vurdering af mulige anvendelser og udviklingsmuligheder.

De overordnede rekreative stier
Kommunen ønsker at medvirke til planlægning af linjeføringer af de overordnede, rekreative stier fra de centrale byområder gennem kilerne til kysten, langs kysten og på tværs af de radiale stier i kilerne.

De rekreative stier skal være egnede både for cyklende og gående. Barrierer som store veje, baner og vandløb forhindrer tit, at stier kan skiltes og tages i brug, selv om stierne findes på begge sider. Der bør planlægges for og anlægges passage af barrierer på en måde, som både er trafiksikker og ikke forringer stiens oplevelsesværdi med lange omveje, trafikstøj osv.

De overordnede cykelstier for pendlere (Supercykelstier)
Kommunen ønsker at medvirke til planlægning og realiseringen af et overordnet cykelstinet for pendlere. Stinettets hovedformål er at tilbyde så direkte og hurtige ruter som muligt for cykeltransport fra bolig til arbejde. Stinettet består af de såkaldte , som kommuner og Region Hovedstaden har tilsluttet sig.

Lyngby-Taarbæk har i et tværkommunalt samarbejde ansøgt og modtaget tilsagn om støtte til etablering af Supercykelstierne "Allerødruten", "Ring 4-ruten" og Helsingørruten.

"Allerødruten 1. etape" og "Ring 4-ruten" er indviet foråret 2017.

Allerødrutens tracé igennem kommunen følger Lyngby Hovedgade og Kongevejen. Det er ikke muligt at opfylde konceptet for Supercykelstier i det centrale Lyngby. Derfor planlægges "Allerødrutens 2. etape" gennemført vest for S-banen og langs Lyngby Sø frem til Lottenborgvej. Kommunen vil arbejde for at realisere .

Det er kommunens vision at arbejde for etablering af foreløbig følgende Supercykelstier:

2018-2030: Etablering af Supercykelsti øst for Helsingørmotorvejen mellem Jægersborgvej og Ermelundsstien til forbedring af trafikafviklingen ved Firskovvej og Jægersborgramperne og til etablering af en mere direkte linje fra København frem mod by- og erhvervsområderne langs Helsingørmotorvejens tracé.

2018-2030: Forlængelse af Supercykelsti på Ring 3 fra Helsingørmotorvejen til Klampenborg Station, hvormed cykelstien kobles sammen med Øresundsruten.

2030-2045: Fortsættelse af Supercykelstien vest for jernbanen ved Lyngby Station og ind i Gentofte kommune.

2030-2045: Etablering af Kulhusvej som Supercykelsti, hvormed Virum/DTU og Furesø Kommune får en sammenhængende og direkte forbindelse.

LINKS

Læs mere om Supercykelstier her

Trafikstøj.

Lyngby-Taarbæk Kommune får hvert 5. år kortlagt trafikstøj i kommunen og udarbejder på den baggrund en støjhandlings-plan. Støjhandlingsplan 2018 – 2023 er tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Støj fra jernbane og motorveje varetages af følgende myndigheder:

• Helsingørmotorvejen og Motorring 3: Vejdirektoratet
• S-tog og Kystbanen: Banedanmark
• Nærumbanen: Trafikselskabet Movia

Vedvarende energikilder
Som klimakommune har Lyngby-Taarbæk fokus på klima og dermed også ny viden om vedvarende og alternative energikilder.

Lyngby-Taarbæks landskab er omfattet af retningslinjer, fredninger og naturbeskyttelse, der umiddelbart hindrer opsætning af vindmøller. Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder i landskabet kan dog tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, natur-, og kulturværdierne ikke forringes, heller ikke over kommunegrænsen.

Kommunalbestyrelsen sætter imidlertid stor pris på initiativer, der støtter nedsættelsen af CO2-udslippet - det være sig i form af solenergi, nye mindre typer af stort set lydløse vindmøller eller andre former for vedvarende energikilder, idet det skal være i overensstemmelse med overordnet planlægning og lovgivning i øvrigt. Se i øvrigt afsnit om klima og energi.

Affaldsanlæg
Lyngby-Taarbæk har samarbejde med I/S Vestforbrændingen.

Kraftvarmeværker
På DTU ligger et naturgasfyret kraftvarmeværk med en effekt på ca. 70 MW. Herudover er der en elkedel på ca. 40 MW. Endvidere findes der 3 gaskedler på hver 10 MW i andre bygninger på DTU.

De største øvrige anlæg i kommunen har en effekt på ca. 10 MW.

Led­ningsnet
I Ledningsejerregistret LER.dk kan oplysninger om ledningsnet søges.

Teleantenner og -master
Kommunalbestyrelsen arbejder ud fra en række overordnede retningslinjer for opstilling af alle nye teleantenner og -master i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjerne gælder for alle former for teleantenner og -master til privat eller erhvervsmæssig brug, der opsættes eller udskiftes. Med guiden ”Retningslinjer for ansøgning og opstilling af teleantenner og -master i Lyngby-Taarbæk Kommune” sættes der fokus på de forskellige aspekter, som emnet indeholder bl.a.:

• teleantennernes og -masternes fysiske udformning,
• placering og planlægningsmæssig sammenhæng,
• tekniske muligheder og begrænsninger, samt
• sagsbehandling af ansøgninger

Guiden ”Retningslinjer for ansøgning og opstilling af teleantenner og -master i Lyngby-Taarbæk Kommune”.

Gennemkørende trafikveje skal afvikle den overordnede trafik i regionen. Helsingørmotorvejen er ejet af staten.

Overordnede trafikveje skal afvikle trafik i regionen. Vejene skal have en tilstrækkelig kapacitet og gode tilkørselsforhold til at afvikle den regionale trafik. Det forventes, at både biltrafik, kollektiv trafik og cykeltrafik skal kunne afvikles med en optimal grad af sikkerhed og fremkommelighed.

Vejen skal udformes med cykelstier, buslommer mm. Belægning og snerydning skal sikre, at vejene kan bruges året rundt.

Primære trafikveje er veje, der skal afvikle trafikken mellem de enkelte kvarterer i kommunen. Biltrafik, kollektiv trafik og cykeltrafik skal kunne afvikles med en optimal grad af sikkerhed og fremkommelighed. Vejene skal derfor udformes med cykelstier, buslommer m.m. Belægning og snerydning skal sikre, at vejene kan bruges året rundt. Gennemførelse af hastighedsdæmpning kan ske ved brug af indsnævringer, forsætninger, midtervulst, porte og rundkørsler.

Sekundære trafikveje er nødvendige for at sikre et sammenhængende trafikvejnet. Her søges gennemfartstrafikken mindsket gennem fartdæmpning og tilpasning til nærmiljø, og virkemidlerne kan være indsnævringer, bump, hævede flader, midtervulst, rundkørsler og hastighedszoner. Der bør etableres cykelstier, hvor det er muligt.

Lokalveje er alle øvrige veje. De betjener de lokale områder, de enkelte boliger og institutioner. Her må der ikke forekomme gennemkørende trafik i nævneværdigt omfang, men gennemfartstrafik til eget område kan dog accepteres.