Lyngby-Taarbæk har, sammenlignet med resten af landet, en høj grad af specialisering inden for videnstunge virksomheder som it- og informationsteknologi, rådgivning, finansiering og forsikring. Derudover har kommunen et af Europas førende tekniske universiteter (DTU), nogle af landets bedste ungdomsuddannelser og relativt højtuddannede borgere. Disse styrkepositioner danner grundlaget for at betegne kommunen som en Vidensby.
I Lyngby-Taarbæk arbejder erhvervsliv, universitet, uddannelsesinstitutioner, boligorganisationer, handel og kommune sammen om at forvalte ovenstående styrkepositioner på en måde, der skaber vækst og udvikling. Som et resultat af, at parterne i 2011 underskrev Vidensby 2020 - en fælles strategi med det mål, at udvikle og brande området som en af Europas førende videns- og universitetsbyer, etablerede man i 2012 Science City Lyngby (Vidensbyen). En forening for uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommunen.
Science City Lyngby (Vidensbyen) arbejder ud fra de retningslinjer, der defineres i Vidensbystrategien. I 2020 vedtog man således at arbejde for at melde Kgs. Lyngby samt campusområderne ind under den internationale paraply af innovations distrikter.
I tillæg til ovennævnte strategi har Kommunalbestyrelsen desuden vedtaget en erhvervsstrategi og en turismestrategi.
Erhvervsstrategien sætter retning for kommunens arbejde med det lokale erhvervsliv og iværksætternes rammevilkår, kommunens rolle i Innovations distrikt-projektet samt det strategiske arbejde for erhvervslivets på nationalt plan.
Turismestrategien fastlægger rammer for udviklingen af kommunens turismeerhverv – herunder erhvervsturismen - samt definerer indsatser til understøtning af detailhandlen.
LINKS OG DOWNLOADS
Erhvervsstrategi for Lyngby-Taarbæk
Læs mere om Vidensbystrategien
Lyngby-Taarbæk har omkring 8.000 virksomheder. Der er i alt 27 større og mindre deciderede erhvervsområder i kommunen. Områderne er opdelt i to kategorier; kontor og serviceerhverv samt let industri og håndværk. De største områder er:
Ravnholm/Maglebjerg. Rammeområderne 5.4.90, 5.4.91, 5.4.92, 5.4.93
Lundtofte Erhvervsområde. Rammeområde 5.3.90
Firskovvej. Rammeområde 1.5.91
Lyngby Port. Rammeområderne 2.1.90, 2.1.91, 2.1.94
Nybrovej. Rammeområderne 2.1.95, 2.1.93
Bredevej i Virum. Rammeområde 4.3.90
Virumgårdsvej. Rammeområde 3.4.90
Sorgenfri. Rammeområderne 3.3.90, 3.1.90
Samt nye områder udlagt til "Blandet bolig og erhverv" ved Tracéet og Dyrehavegårds Jorder: 1.7.92, 1.7.93, 1.7.95, 6.2.93.
Hertil kan tilføjes: DTU, herunder den højteknologiske forsker- og iværksætterpark DTU Science Park. Rammeområde 1.7.90
Erhvervsområdernes placering fremgår af kortet nederst på siden.
Kommunens 27 erhvervsområder samt områder udlagt til blandet bolig og erhverv er gennemgået og er fordelt således:
- 7 udlagt til let industri og håndværk
- 17 udlagt til kontor og serviceerhverv (7 af de 17 er præciseret til kontorformål)
- 3 udlagt til både let industri og håndværk samt til kontor og serviceerhverv. Det drejer sig om 1.1.90 Gardinfabrikken i Kgs. Lyngby, 2.1.90 Lyngby Port i Kgs. Lyngby og 4.3.91 Kongevejen nord i Virum.
- 11 udlagt til blandet bolig og erhverv
Produktionserhverv
Kommunen har foretaget en kortlægning og lokalisering af produktionserhverv i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Produktionserhverv findes i de fleste bydele i kommunen.
Erhvervsområderne i Lyngby-Taarbæk Kommune har ofte en blandet karakter, med en kombination af produktion, forskningserhverv, kontor og transport mv. Ingen erhvervsområder i kommunen rummer alene produktionserhverv og alle erhvervsområderne ligger i umiddelbar nærhed til den øvrige by og dermed tæt på bymæssig bebyggelse, herunder boligbebyggelse.
Lyngby-Taarbæk kommune har ikke udpeget erhvervsområder i kommuneplanen, som helt eller delvist skal forbeholdes produktionsvirksomheder, med dertilhørende konsekvensområder.
I planlægningsprocesser, der omfatter produktions- og øvrige erhverv, vil overvejelser om erhvervenes drift- og udviklingsplaner indgå, så der sikres en hensigtsmæssig planlægning.
Lyngby-Taarbæk Kommune er næsten fuldt udbygget. Hvor der endnu ikke er bygget, er der vedtaget rammer for anvendelse. Det gør betingelserne anderledes for investorerne end i mange andre kommuner.
Letbanen, som forventes at stå klar i 2025, har en væsentlig betydning for erhvervsudviklingen. Byudviklingsmulighederne er fastlagt i kommuneplanrammerne, og gør det muligt at etablere videnserhverv, boliger, offentlige formål m.v. Der er allerede igangsat byudvikling af Dyrehavegårds Jorder, Trongårdens byområde og Tracéet langs Helsingørmotorvejen, og en række erhvervs- og boligprojekter er skudt op i tilknytning til den kommende letbane.
I 2019 vedtog Kommunalbestyrelsen en udviklings- og helhedsplan for Firskovvejområdet, der muliggør en mere intensiv udnyttelse af dette bynære erhvervsområde ved bl.a. at åbne for omdannelse til et blandet byområde med mulighed for både kontorerhverv, boliger, offentligt formål og detailhandel. På baggrund af udviklings- og helhedsplanen skal der nu arbejdes videre med udviklingen af området i fortsat dialog med områdets grundejere og interessenter, samt byens borgere. Her forventer kommunen på sigt at se et nyt kvarter skyde op.
Kommunens Investorkontakt er developernes og investorernes indgang til dialog med kommunen om erhvervsudviklingen i de enkelte rammeområder.
Link:
